I denne artikel vil der blive gennemgået hvornår Place2Book udbetaler penge for dine arrangementer, samt hvordan du selv kan tjekke dette via Place2Book. Vi vil komme ind på følgende:


INDHOLDSFORTEGNELSE


Hvornår kan jeg forvente at få udbetalt penge for mit arrangement i Place2Book?

Hos Place2Book udbetales pengene for et arrangement først efter arrangementet er afholdt. Dette skyldes i som arrangør skal have mulighed for at kunne kreditere købere eller aflyse arrangementet via Place2Book, fremfor manuelt at skulle lave krediteringerne.


Place2Book opgør alle arrangementer der har været afholdt den pågældende uge hver midnat imellem søndag og mandag, hvorefter de sendes til overførsel fire bankdage herefter. Det vil sige i kan forvente at have pengene torsdagen efter arrangementets afholdelse.


Hvordan kan jeg se hvornår pengene bliver udbetalt?

Hvis du gerne vil se den specifikke dato for hvornår pengene bliver udbetalt for et arrangement, kan du se dette på din arrangementsoversigt. Under "Omsætning" på oversigten står den forventede dato for udbetalingen:


Undtagelser for udbetaling

Hvis du har slået "Udskudt udbetaling" til på dit arrangement, vil pengene først blive udbetalt 14 dage efter den oprindelige dato for udbetaling. Du kan også se om udskudt udbetaling er slået til, samt hvad den nye dato er på arrangementsoversigten:

Det kan være en god idé at slå udskudt udbetaling til, hvis du forventer der muligvis bliver behov for at lave flere krediteringer af ordre efter arrangementet er afholdt.


Yderligere vil vi informere om, at der ikke laves udbetalinger i jule- og påskeugerne. Hvis jeres arrangement bliver afholdt i eller op til jul/påske, kan i derfor forvente at få udbetalt pengene ugen efter disse helligdage.