I denne artikel vil der blive gennemgået, hvordan du kan finde ud af hvorfor Place2Book har trukket penge på din konto, så du kan finde ud af hvad beløbet vedrører. Vi vil komme ind på følgende:


INDHOLDSFORTEGNELSE


Find dit køb hos Place2Book

Hvis du har foretaget et køb med dit kort hos en arrangør igennem Place2Book, vil følgende stå på dit kontoudtog:

Place2Book 123456(Place2Book og et transaktionsnummer på 6-7 tal)


For at undersøge hvad betalingen drejer sig om, kan du starte med at prøve følgende link:

https://place2book.com/da/order_settlement_enquiry


Her skal du indtaste beløbet, der er blevet trukket på din konto. Derudover skal du indsætte trækningsdatoen, husk at prøve nogle dage før posteringen (1-5 dage), hvis der ikke kommer noget frem. Derefter skal du indtaste de sidste 4 cifre i dit kortnummer eller transaktionsnummeret fra dit kontoudtog. Hvis du indtaster de sidste 4 cifre i dit kortnummer, så husk at prøv alle kort der er tilknyttet din konto.


Hvis du finder arrangementet trækningen drejer sig om, bedes du henvende dig til arrangøren for yderligere support i forbindelse med arrangementet.


Østre Færge

Place2Book administrerer også betalinger til Østre Færge, færgen til Orø. Du kan derfor også overveje om du har købt billet til færgen for nylig. Hvis du har købt billet til Østre Færge vil der også stå Place2Book og et transaktionsnummer på dit kontoudtog.


Jeg ved stadig ikke hvorfor Place2Book har trukket penge på min konto, hvad gør jeg?

Place2Book benytter 3D-Secure fra NETS og derfor kan det kun være en som har adgang til dit betalingskort samt MitID el. lign., som har købt billet hos en af vores arrangører.


Hvis du ikke har fundet din betaling og der er gået mere end 48 timer, skal du tjekke om beløbet står som reserveret i din bank, frem for trukket. Hvis dette er tilfældet betyder det at pengene ikke er hævet på din konto og dit køb er dermed ikke gået igennem. Dette betyder at pengene ikke vil blive trukket fra din konto og beløbet vil jf. din banks regler blive frigivet fra din konto igen.


Hvis det stadig ikke er lykkedes dig at finde ud af hvad trækningen drejer sig om, kan du henvende dig til vores support team, som sidder klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte vores support team gennem vores help center, ved at trykke på "Ny Supportsag" i toppen af siden.


Husk at angive følgende informationer i din besked, så vores support team kan hjælpe dig bedst muligt:

  • Transaktionsnummeret på trækningen
  • De sidste 4 cifre i dit kort nr
  • Dato for trækningen
  • Det præcise beløb på trækningen