I denne artikel kan du læse om hvad "Information om kunder" i Place2Book er og hvordan du kan oprette informationerne.
Artiklen vil komme ind på følgende:
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hvad er "Information om kunder"?
Funktionen "Information om kunder" giver dig mulighed for at få yderligere oplysninger, præferencer eller andre relevante detaljer fra dine billetkøbere i salgsforløbet.
Hvis du for eksempel afholder et arrangement med madservering, kan du tilføje "vegetar" som en mulighed, så dine kunder kan oplyse dig, hvis de er vegetarer.
Et andet eksempel kunne være et arrangement på en skole, hvor der var behov for at vide navn og klassetrin på deltageren. I dette tilfælde ville man kunne lave 2 informationer, en til at udfylde barnets navn og en anden til at udfylde barnets klassetrin.
Det kunne også være der var behov for nogle yderligere oplysninger som CPR-nr, medlems nr eller lignende. Disse ville også kunne blive angivet ved brug af information om kunder.
Hvordan opretter jeg "Information om kunder"?
For at oprette "Information om kunder", skal du først have oprettet et arrangement. Se evt. denne guide til hvordan du opretter et arrangement: https://support.place2book.com/support/solutions/articles/80000139336-oprettelse-af-arrangement
Når du har oprettet et arrangement, skal du gå ind på redigering af arrangementet. På oversigten findes muligheden "Information om kunder":

Når du tilføjer en information er der mange muligheder for hvad du kan gøre. Alle disse muligheder vil nu blive gennemgået.
Tekster
For det første skal teksterne "Ønsket information" og "Hjælpetekst" tilføjes, disse er obligatoriske på alle informationer. "Ønsket information" er den tekst der vil fremstå mest tydeligt i salgsforløbet. "Hjælpetekst" er en ekstra tekst man skal tilføje, som er lidt mere dybdegående, denne tekst vil stå med småt under "Ønsket information" teksten.

Felttype
Under felttype har du mulighed for at vælge hvilken type svar du ønsker at modtage fra billetkøber.
Vi vil her komme ind på de forskellige typer og hvordan de fungerer:
![]() | Tekst: Ved denne type vil billetkøber have mulighed for at skrive deres egen tekst som svar. Du kan indstille et maks antal tegn de kan skrive. Hvis du har behov for det kan du også tilføje validering af teksten (Læs evt. sektionen om validering). |
![]() | Email: I denne type felt kan billetkøber kun skrive teksten i form af en emailadresse. |
![]() | Telefon: I denne type felt kan billetkøber kun skrive teksten i form af et telefonnummer. |
![]() | Link: I denne type felt kan billetkøber kun indsætte et link i feltet. |
![]() | Dropdown (ét valg): I denne type felt kan billetkøber vælge mellem flere forskellige muligheder. Dette kun f.eks være valg af fyld i en sandwich. Billetkøber kan i dette tilfælde kun vælge én af mulighederne. Det er muligt at tilføje så mange muligheder som man ønsker, ved at klikke på "Tilføj mulighed". Derudover kan man også tilføje "Andet-mulighed", hvilket giver mulighed for billetkøber selv kan skrive et svar hvis ingen af de forrige muligheder passer. |
![]() | Dropdown (flere valg): Denne type felt fungerer stort set på samme måde som Dropdown (ét valg), dog med den undtagelse at billetkøber har mulighed for at vælge mere end en mulighed hvis de ønsker det. Man kan sætte et minimum og maksimum for hvor mange muligheder billetkøber må vælge. |
![]() | Lang tekst: Denne type felt giver muliged for billetkøber kan skrive en længere tekst som svar. Du kan indstille et maks antal tegn de kan skrive. |
![]() | Afkrydsningsfelt: Denne type felt giver billetkøber mulighed for at sætte kryds ud for feltet. Det kunne f.eks bruges til at spørge om billetkøber er over 18 år. |
![]() | Radioknapper: Denne type felt fungerer lidt ligesom dropdown feltet. I dette tilfælde vil der dog i stedet være en cirkel ud for hver mulighed, hvoraf billetkøber kan vælge én af dem. Her er det også muligt at tilføje "Andet-mulighed", hvis billetkøber vælger denne vil der komme et input felt frem, hvor de kan skrive eget svar. |
![]() | Ja/Nej-kontakt: Denne type felt laver en knap hvor billetkøber kan vælge ja eller nej. |
![]() | Stregkode: Denne type felt kan benyttes hvis man ønsker at bruge informationen som stregkode. Dette kunne f.eks være et medlems nr. eller studie nr. som dermed kan skannes frem for at skanne et medlems- eller studiekort. |
Indstillinger
Det er også muligt at slå en række indstillinger til:

Påkrævet: Billetkøber skal udfylde informationen for at gennemføre et køb.
Vises på billet: Informationen vises på billetten. Det er ikke muligt at slå denne indstilling til hvis man benytter felttypen "Lang tekst".
Til internt brug: Indstillingen aktiveres hvis der er tale om personfølsomme oplysninger som f.eks CPR nr. Når den er aktiveret vil informationen ikke blive vist på kvitteringssiden, offentlige deltagerlister og mails. Informationen kan stadig findes i Place2Book.
Vises på den offentlige deltagerliste: Informationen vil blive vist på den offentlige deltagerliste, hvis man har slået den til på arrangementet.
Aktiv: Informationen vil komme frem i salgsforløbet. Man kan evt. slå indstillingen fra, hvis man ikke længere ønsker at modtage informationen fra billetkøbere.
Bliver anvendt
Man skal også vælge hvordan informationen skal blive anvendt i salgsforløbet.
Her er der mulighed for enten at vælge informationen skal udfyldes for hver billet der bliver lagt i kurven, eller at den skal udfyldes én gang for hele salget.
Yderligere kan man vælge informationen kun skal bruges til en bestemt billettype. Det kunne f.eks være der var en information der kun var nødvendig at angive for en børnebillet, men ikke relevant for en voksenbillet.

Validering
Validering kan bruges hvis du ønsker at billetkøbere skriver noget indenfor et bestemt format. Dette kunne f.eks være en information hvor billetkøber skal skrive sin fødselsdag, der kan man lave en validering der sikrer alle skriver deres fødselsdag på formen ddmmyyyy, hvilket svarer til at man f.eks skriver 11051999 som er datoen 11/05-99.
For at tilføje en validering skal du starte med at trykke på "Vis/skjul validering".
I Place2Book er der mulighed for at benytte nogle valideringer der allerede er lavet, disse kan man blot klikke på og så vil valideringsinformationerne blive udfyldt. Alternativt kan du også lave din egen validering og indsætte den.

Video
Du kan evt. se denne lille video der viser hvordan man opretter en information:
Bemærk. at hvis videoen virker sløret, kan du ændre kvaliteten ved at trykke på tandhjulet, vælge "Kvalitet" og derefter vælge "1080p".










