I denne artikel vil der blive gennemgået hvordan du kan låse og/eller skjule pladser på en sal, samt frigive dem igen efterfølgende. Vi vil komme ind på følgende:
INDHOLDSFORTEGNELSE
- Hvad vil det sige at låse eller skjule pladser?
- Hvordan kan jeg låse eller skjule pladser?
- Hvordan kan jeg frigive pladser igen?
Hvad vil det sige at låse eller skjule pladser?
| Låse pladser | Skjule pladser |
Hvis du låser pladser på en sal, vil disse fremgå i salg som hvis de havde været solgt. | Hvis du skjuler pladser på en sal, vil disse slet ikke blive vist i salg. |
I begge tilfælde vil der være mulighed for senere at låse pladserne op eller vise dem igen, hvis man ønsker at sælge dem.
Hvordan kan jeg låse eller skjule pladser?
For at kunne låse eller skjule pladser på et salsarrangement, skal du starte med at gå ind på redigering af arrangementet:

Derefter skal du gå ind på "Saloverblik", som findes i menuen til venstre:

Herefter skal du vælge de sæder du gerne vil låse eller skjule. Du kan både vælge bestemte pladser og unummererede pladser.
Bestemte pladser
For at vælge nogle bestemte pladser, klikker du blot på pladserne:

Derefter klikker du på "Lås sæder" eller "Skjul sæder", alt efter hvad du ønsker:

I dette tilfælde, er der klikket på "Lås sæder", og hvis markeringen af sæderne fjernes igen, vil der nu kunne ses et kryds på dem:

Unummererede pladser
For at vælge nogle unummererede pladser, skal du starte med at klikke på området til de unummererede pladser:

Herefter kan du vælge det antal der skal låses eller skjules og trykke på "Vælg":

Pladserne er nu valgt og du kan trykke på "Lås sæder" eller "Skjul sæder" ligesom for de bestemte pladser:

I dette tilfælde er pladserne blevet skjult, hvilket kan ses her:

Du kan også se alle låste eller skjulte sæder, ved at klikke på "Låst" eller "Skjulte". Her er der klikket på "Låst", og de 4 pladser der blev låst tidligere ses:

Hvordan kan jeg frigive pladser igen?
Du kan nemt frigive pladser igen, ved blot at vælge de låste eller skjulte sæder, ligesom du gjorde før og herefter klikke på "Lås sæder op" eller "Vis sæder":
I dette tilfælde er de 4 pladser fra tidligere blevet låst op:

OBS: Hvis der ikke ser ud til at ske noget når du f.eks trykker på "Lås sæder op", så prøv at genindlæse siden. Så skulle ændringen gerne være slået igennem.