Hvis din arrangør har givet dig mulighed for at kreditere/slette dine billetter, hvis du skulle fortryde dit køb, vil dette fremgå af kvitteringssiden. Hvis ikke, kan du evt. spørge din arrangør om dette er en mulighed.


Hvis du stadig har kvitteringssiden fra bestillingen åben, kan du gøre det via denne. Hvis du har lukket den, kan du finde den igen på den tilsendte mail med dine billetter, ved at klikke på “Ordreside”.


På siden kan du både vælge at kreditere hele købet, eller kun dele af købet:

Hele købet krediteres ved at klikke på “Krediter alle køb”.

En bestemt billet eller ydelse kan blive krediteret, ved først at vælge kun det der skal krediteres og efterfølgende klikke på “Krediter markerede køb”.


Der kan forekomme et gebyr for at kreditere betalingen. Dette kommer an på hvad din arrangør har valgt. Hvis der er et gebyr, vil det stå på siden.


Det kan være din arrangør kun har givet mulighed for sletning af billetter. Hvis dette er tilfældet kan man kun slette billetterne og vil dermed ikke få krediteret et evt. betalt beløb. Her er der aldrig et gebyr.