Har du eksporteret et eller flere af dine arrangementer til Kultunaut, men er ikke helt sikker på, hvor du kan finde dem bagefter? Bare rolig, vi guider dig gennem processen her.
Når du har valgt din arrangørprofil, du arbejder med, skal du gå til din arrangementsoversigt. Denne side giver dig et komplet overblik over alle dine aktive, arrangementer i kladdeform og tidligere arrangementer. Herfra kan du nemt få adgang til forskellige indstillinger og funktioner, der hjælper dig med at administrere dine arrangementer effektivt.
For at finde dine eksporterede arrangementer på Kultunaut skal du starte med at se øverst på siden, hvor der er en række menuer. Find fanen "Generelt," som er placeret i menulinjen mod højre, og klik på den. Dette åbner en dropdown-menu med forskellige indstillinger og værktøjer, der kan bruges til at administrere og tilpasse dine arrangementer.
Når du har klikket på "Generelt," finder du punktet "Kultunaut" nederst på listen. Ved at vælge "Kultunaut" åbner du en side, hvor alle dine eksporterede arrangementer er samlet. Her kan du hurtigt få et overblik over, hvilke arrangementer der er blevet delt på Kultunaut.
Så næste gang du eksporterer dine arrangementer til Kultunaut og vil finde dem igen, skal du blot gå til "Generelt" og vælge "Kultunaut" nederst i menuen. Det er her, alle dine eksporterede arrangementer er samlet. Se billederne forneden.
Er du stadig i tvivl om noget så hiv fat i os på [email protected]