I Place2Book kan man oprette et tilmeldingsarrangement. I denne artikel vil vi gennemgå hvordan man opretter et tilmeldingsarrangement, samt hvad det vil sige at have et tilmeldingsarrangement. 


Vi vil komme ind på følgende:


INDHOLDSFORTEGNELSE


Hvad er et tilmeldingsarrangement?

Et tilmeldingsarrangement er et arrangement hvor man gerne vil vide hvor mange der kommer, men ikke opkræver penge for deltagelse. 


Man kan oprette 2 forskellige billettyper:

  • Gratis billettype
    • En gratis billettype er blot en gratis billet, der benyttes til at registrere deltagelse på et arrangement.
  • Depositumsbillettype
    • En depositumsbillettype er en billettype hvor billetkøber vil blive opkrævet et beløb som vil blive refunderet ved ankomst. Denne kan f.eks bruges hvis man oplever problemer med at billetkøbere tilmelder sig gratis arrangementer, men ikke møder op. På den måde kan man få et mere korrekt deltagerantal, så man kan planlægge sine arrangementer bedre baseret på det reelle antal der vil møde op. 

      Du kan læse mere om depositumsbillettypen og hvordan man opretter den her: https://support.place2book.com/support/solutions/articles/80001189477-depositum


Husk!: Tilmeldingsarrangementer kan ikke bruges hvis du gerne vil modtage penge fra billetkøberne til arrangementet.


Sådan opretter du et tilmeldingsarrangement

For at oprette et tilmeldingsarrangement, skal du starte med at klikke på "Opret arrangement" oppe i venstre hjørne:


Herefter vælger du "Tilmelding" under arrangementstype:


De resterende oplysninger ved oprettelse af arrangementet udfyldes som på et almindeligt arrangement.


Når du skal tilføje en billettype, vil du blive mødt med de 2 muligheder "Gratis billet" og "Depositums billet", her kan du vælge den der passer bedst til dit arrangement:

God fornøjelse med at oprette dine tilmeldingsarrangementer!